SV / EN

Fordele og ulemper ved en yderligere harmonisering af medlemsstaternes forvaltningsret

Publicerad i Förvaltningsrättslig tidskrift 2018 1, mars 2018 s. 59–70

227
603

Bidraget indeholder en navnlig retspolitisk diskussionen af de forskellige momenter, der taler enten for eller imod harmonisering af medlemsstaternes regler af generel forvaltningsretlig karakter. Forfatterens konklusion er, at en tværgående harmonisering af den nationale forvaltningsret hverken er realistisk eller formålstjenlig. Der peges på, at disintegrerende virkning af forskellene i medlemsstaternes forvaltningsret er begrænset. Fra et EU-retligt perspektiv er behovet for fælles regler derfor ikke særlig tungtvejende. Hertil kommer, at de fleste forvaltningsafgørelser, som de nationale forvaltningsmyndigheder træffer, i al overskuelig fremtid ikke vil blive berørt af EU-retten. Og selv hvis man ser bort herfra, fører almindelige subsidiaritetsbetragtninger føre til en afvisning af, at Unionen bør vedtage almene forvaltningslove for medlemsstaterne. Kun hvor der på afgrænsede retsområder konkret kan argumenteres for, at fælles regler løser opgaverne bedre end 28 mere eller mindre forskellige regelsæt, er der grundlag for en harmonisering. I de øvrige tilfælde bør en tilnærmelse af medlemsstaternes forvaltningsret ske gennem selvvalgt inspiration i det tempo, som hvert enkelt retssystem foretrækker. Forfatteren bifalder på den baggrund, at ReNEUAL Model Rules art. I-1. (2) undtager medlemsstaternes administration af EU-reglerne fra modelreglernes anvendelsesområde.